Greve Trailer Center
Handelsbetingelser
inkl. Persondatapolitik (GDPR)
Virksomhedsoplysninger:
Greve Trailer Center
Toppevadvej 44, Ganløse
3660 Stenløse
Telefon: (+45) 44 95 68 69
E-mail: info@grevetrailercenter.dk
Juridisk ejer:
Norddistribution af 1982 A/S
Cvr. nr. 69 42 77 15
Generelle betingelser.
Levering:
Levering af den eller de pågældende varer afhænger af ordreindhold og tilvalg. Køber vil få mulighed for at vælge leveringsmetode, før vedkommende gennemfører betalingen.
Der tages forbehold for udgåede eller udsolgte varer.
Reservedele og tilbehør købt separat uden tilvalg af trailer, skal som udgangspunkt afhentes på vor adresse, medmindre købet udgør en samlet sum over 15.000,00 kr.
Bemærk venligst, at varer bestilt gennem webshoppen på www.grevetrailercenter.dk udelukkende kan leveres på Sjælland, Danmark. Dermed er det ikke muligt at få leveret varer ordret i webshoppen til hverken Fyn, Jylland, Færøerne, Grønland, Bornholm eller øvrige destinationer uden for Danmarks grænser.
I forbindelse med levering af trailer/e til aftalt adresse, anbefaler vi at der tilkøbes en trailerlås, således at vores chauffør har mulighed for at aflåse traileren, såfremt der ikke er nogen hjemme på adressen. Vi tager altid et billede af leveringen, når denne er foretaget.
Når køber har modtaget ordrebekræftelsen på sit køb igennem webshoppen, er der mulighed for at afhente de ordrede varer indenfor vores normale åbningstid på adressen:
Toppevadvej 44, Ganløse, 3660 Stenløse.
Risiko for varerne:
Risikoen for de ordrede varer købt af www.grevetrailercenter.dk overgår til køber på leveringstidspunktet.
Betaling:
Alle handler der foretages i forbindelse med webshoppen, afsluttes først når køber har gennemført betalingsprocessen. Når denne er afsluttet og gennemført, registreres ordren i vores system og derefter afsendes ordrebekræftelsen til den af køber afgivne mailadresse.
Beløbet reserveres på købers konto, når ovennævnte proces er gennemført, dog trækkes beløbet først på købers konto, når varen er leveret eller afhentet på vores adresse.
Der vil aldrig blive trukket et større beløb fra købers konto, end det der er godkendt i forbindelse med købet.
På www.grevetrailercenter.dk har køber mulighed for at anvende følgende betalingsmetoder.
- Dankort
- Visa
- Mastercard
- Mobilepay
- Maestro
- Viabill
- Swish
- Vipps
Alle data der angives og indsamles i forbindelse med køb og kommunikation på webshoppen er krypteret med SSL (Secure Socket Layer), hvilket sikrer at hverken www.grevetrailercenter.dk eller andre har mulighed for at aflæse data om personfølsomme oplysninger eller kortoplysninger.
Alle priser angivet på hjemmesiden og webshoppen er angivet i DKK.
Reklamation og reklamationsret:
Greve Trailer Center yder som udgangspunkt altid 2 års reklamationsret i forbindelse med køb af trailere. Eventuelle fejl og mangler ved levering fra www.grevetrailercenter.dk, skal meddeles Greve Trailer Center i rimelig tid, og hurtigst muligt efter fejlen er opdaget. Det er til hver en tid købers pligt at angive, hvordan den pågældende fejl eller mangel udspiller sig på den pågældende vare. I tilfælde af at køber ønsker at benytte sig af reklamationsretten, skal vi kontaktes på telefon: (+45) 44 95 68 69 eller e-mail: info@grevetrailercenter.dk.
Bemærk, at reklamationen skal være berettiget, hvorfor den pågældende fejl eller mangel på produktet ikke må være forsaget af ting, der forventes skadelige for produktet. Her henvises der blandt andet til skader, almen slitage, fejlagtig håndtering, mangelfuld vedligeholdelse, samt vold og anden generel skadevoldende adfærd.
Skader, fejl og mangler, som på forhånd er angivet i varebeskrivelsen på det enkelte produkt, er ikke dækket af reklamationsretten.
Reklamationer skal fremsendes/leveres til nedenstående adresse – efter forudgående aftale med Greve Trailer Center på telefon eller e-mail.
Greve Trailer Center
Toppevadvej 44, Ganløse
3660 Stenløse
Fortrydelsesret:
Greve Trailer Center yder 14 dages fortrydelsesret fra køber modtager varen og har den i fysisk besiddelse jf. forbrugeraftaleloven. Forbrugeren har yderligere 14 dage fra frist til at returnere varer omfattet af fortrydelsesretten.
Ved køb af trailere gælder dog også følgende:
- Ved fortrydelse af trailer køb, efter at ordren er afgivet, opkræves køber et administrationsgebyr pålydende 5% af købsprisen.
- Ved fortrydelse af et trailer køb, efter indregistrering og eventuel levering opkræves køber et administrationsgebyr pålydende 15% af købsprisen samt 100% af registrerings omkostningerne.
- Ved fortrydelse af trailer køb, opkræves køber eventuelle fragtomkostninger.
Vi gør opmærksom på, at det er købers pligt at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Såfremt varen returneres i brugt stand, bliver værdiforringelsen fratrukket det beløb, som køber får tilbage. I tilfælde af, at køber har brugt varen på en sådan måde, som åbenlyst forringer varens salgsværdi væsentligt, bortfalder fortrydelsesretten.
For erhvervskunder (B2B) er fortrydelsesretten ikke gældende, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem køber og Greve Trailer Center.
Såfremt køber ønsker at gøre anvendelse af fortrydelsesretten, skal denne rettidigt (og max. 14 dage fra modtagelse af den/de pågældende varer) gøre Greve Trailer Center opmærksom på, at varen ønskes returneret samt årsagen hertil. Meddelelse herom skal finde sted skriftligt på mail til info@grevetrailercenter.dk. Desuden skal køber anvende og udfylde en standardfortrydelsesformular, hvori det tydeligt fremgår, at køber ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.
Undtagelser fra fortrydelsesretten:
Følgende udgør undtagelser fra vores fortrydelsesret.
- Varer, der er bestillingsvarer, specialfremstillet eller på anden måde har fået et personligt præg.
- Indregistrering
- Omregistrering
- Nummerplader
Fejl og mangler:
Som det beskrives i afsnittet ‘levering’ tages der forbehold for udgåede varer, udsolgte varer samt fejl og mangler i vareoplysninger. Sidstnævnte indebærer blandt andet slåfejl, tastefejl og prisfejl på vores hjemmeside og webshop. Såfremt du bliver opmærksom på en fejl, bedes du hurtigst muligt kontakte Greve Trailer Center på tlf. (+45) 44 95 68 69, så eventuelle fejl kan blive rettet.
Cookies:
Vi anvender cookies på www.grevetrailercenter.dk, med det formål at optimere vores website og dets funktionalitet, for dermed at forbedre brugeroplevelsen for dig. Du har til enhver tid mulighed for at fravælge og slette dine cookies på din enhed. Hvordan dette gøres, afhænger af din browser.
Klage:
Såfremt du ønsker at klage over dit køb eller noget i forbindelse med købsprocessen, skal du kontakte os skriftligt på mail: info@grevetrailercenter.dk. Vi bestræber os i høj grad på at finde en løsning, som formår at tilfredsstille begge parter. Såfremt det ikke lykkedes at komme til en overensstemmelse, har du mulighed for at indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – www.ec.europa.eu/odr
Persondatapolitik:
I forbindelse med indgåelse af aftale og/eller ordre foretaget hos Greve Trailer Center igennem www.grevetrailercenter.dk registreres og gemmes følgende oplysninger.
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- (Evt.) CVR. Nr.
Registrering af ovenstående foretages med det formål at levere og fakturere den eller de bestilte varer til køber. Ovenstående oplysninger registreres og gemmes i 5 år til udgangen af det pågældende regnskabsår.
Ansatte i Greve Trailer Center har adgang til de oplysninger, der registreres om køber. Denne har til hver en tid ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret, samt at gøre indsigelse mod registreringen. Disse rettigheder har køber efter persondatalovgivningen, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Greve Trailer Center på mail: info@grevetrailercenter.dk.
Oplysninger afgivet til Greve Trailer Center videregives udelukkende til tredjemand (SKAT), i forbindelse med registrering af køretøjer. Derudover hverken sælges eller videregives oplysninger om køber på nogen måde eller i nogen form.
Når Greve Trailer Center indsamler personoplysninger igennem vores website, sikrer vi, at det sker med købers samtykke, således at køber er informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og årsagen hertil. Bemærk, at personfølsomme oplysninger, på ikke databårne medier, makuleres efter anvendelse til registrering og fakturering.
Den dataansvarlige hos Greve Trailer Center er:
Annika Johansen
Greve Trailer Center
Toppevadvej 44, Ganløse
3660 Stenløse
Tlf. (+45) 44 95 68 69